Skintöi søger praktikant

Vi søger en praktikant med flair for e-handel og digital markedsføring

Skintöi er en lille startup virksomhed med godt 2 år på bagen. Vi designer og sælger skindtøj i den lækreste kvalitet til meget fordelagtige priser. Vi sælger vores varer på vores egen webshop, få udvalgte butikker, designmarkeder og private shopping events.

Vi er som nævnt et nyt fashion brand på markedet. Vi knokler for at udbrede kendskabet til Skintöi, og vi har svært ved at følge med.

Derfor har vi brug for en skarp og selvkørende praktikant, som kan hjælpe med at løfte vores webshop til nye højder.

Til gengæld vil dit praktikforløb være præget af stor indflydelse, frirum til at tænke og agere selvstændigt og kreativt ud fra dine egne ideer.

Vi søger en praktikant, der har flair for e-handel og digital marketing med hovedvægt på: 

  • Optimering af webshoppen
  • Arbejde med grafik og content på webshoppen
  • Udformning og udsendelse af nyhedsbreve
  • Tracking og måling af resultater
  • Koordinering og indgå i samarbejdet med vores digitale marketing bureau


Eller også kan du noget helt andet fabolous, som vi er nødt til at høre om 😎

Det siger vores tidligere praktikanter

Jeg var i praktik hos Skintöi i forbindelse med min uddannelse som serviceøkonomen. Jeg havde et tæt og godt samarbejde med virksomhedsejer Kamma, samtidig med at jeg havde frihed til at afprøve mine egne ideer og arbejde selvstændigt.

Jeg varetog mange forskellige opgaver og fik sat nogle fede projekter igang. Jeg var bl.a. ansvarlig for Skintöis sociale medier i praktikperioden og fik en masse erfaring med digital markedsføring med mig i min rygsæk.

Kamma har en helt særlig energi og brænder for sit brand, hvilket smittede af på mig som praktikant. Derfor var det fedt, at jeg fik lov at sætte mit eget præg på Skintöi, være med til at få brandet til at vækste og få succes.

Jeg kan varmt anbefale at vælge et praktikforløb hos Skintöi, her er der plads til en god kop kaffe, et godt grin samt masser af læring og fede opgaver.

-Daniella Elton, praktikant i efteråret 2019

At være praktikant hos Skintöi har både været en lærerig- og sjov oplevelse.

Helt i begyndelsen af praktikperioden fik jeg allerede muligheden for at arbejde på tværs af forskellige arbejdsområder indenfor contentcreating.

Jeg fik lov til at arbejde med det visuelle aspekt på min helt egen måde og selv prøve på at finde ud af, hvordan der konstant kunne skabes værdi for brandet. Hvilket både var udfordrende men også virkelig givende.

Det har været super sjovt at forsøge at udfordre sig selv kreativt, imens man altid skal gøre sig overvejelser omkring hvordan det man laver af content, altid skal have en sammenhæng med den målgruppe, som man forsøger at ramme. Og den kobling og det fokusområde har været super interessant at arbejde med.

-Arvin, praktikant i efteråret 2020

Er du interesseret?

Ring, sms, PM eller send mig en mail og lad os få en snak, om du kunne være Skintöis næste praktikant.

Mobil: 53643473
E-mail: kamma@skintoi.dk
FB: Messenger

Kærlig hilsen 🖤
Kamma Wolff
Indehaver